Hjemmelavet Caviar

På et eller andet givet tidspunkt i dit liv, har du sikkert siddet og studeret et menukort, og undret dig over at der står kaviar som tilbehør under desserter, ja i nogle tilfælde står det der ikke, der følger det bare med – som pynt, smag og især overraskelsen.
Den slags er ikke kun forbeholdt gourmet restauranter eller personer med texturas(tangprodukt), næh nej, vi kan alle være med, og det er faktisk slet ikke så svært endda.
En smule tålmodighed og de rigtige råvarer, jamen så er du godt på vej. Det kan så godt være at det ikke er 100% det samme resultat du får, som hvis man bruger texturas, men det er dælme tæt på.